Majken Zoëga omdefinerer det figurative motiv, med sin maleriske fordybelse i emnet “Sindets biologi”.
Hun har et helt særegent udtryk i sine malerier. De er opsigtsvækkende og stemningssættende med deres stoflige flade og visuelle dybde. I malerierne er et stort spænd af balancerede farversammensætninger samtidig med en turden af få modsatte farveområder.
Malerierne er gengivelser af den biologiske virkelighed, en virkelighed som normalt er skjult for det blotte øje. Motiverne er forstørrelser af de biologiske byggesten som udgør menneskets krop og sind. Dette inkluderer gen-mikroskopier – dele af den menneskelige arvemasse, og menneskets hjerneceller – neuroner, astrocytter og oligodendrocytter.
Den moderne hjernevidenkab, som også omfatter genforskningen, udvider menneskets selvforståelse dramatisk, ved at give forklaringer på vor adfærd og tanker, og endda ved at forklare fænomener som bevidsthed, personlighed og æstetiske oplevelser.
I sådanne studier af mennesket anvendes billeddannende teknikker, som skal dokumentere byggestenenes struktur og funktion. Forskere fremstiller således genernes struktur og dele, og hjernecellernes udseende og funktion, på en detaljerig måde.
Med en hjerneforskers øjne giver disse billeder en rig information, som giver anledning til at teste videnskabelige teorier. For en billedkunstner som Majken Zoëga giver billederne anledning til en synergi mellem filosofi og æstetik.
